Beskrivelse
Med Segway Navimow Terranox får du en avanceret og kraftfuld robotplæneklipper, der er udviklet til professionel brug og store grønne arealer. Den er ideel til eksempelvis virksomheder, sportsanlæg, parker, golfbaner og større ejendomme, hvor der stilles høje krav til effektivitet, driftssikkerhed og et flot klipperesultat.
Terranox-serien kombinerer intelligent navigation med stærke køreegenskaber, så robotten kan arbejde effektivt på store og udfordrende arealer. Den avancerede teknologi gør det muligt at navigere præcist uden behov for traditionel afgrænsningskabel, og den intelligente kortlægning gør det nemmere at tilpasse klipningen til de enkelte områder.
Via Navimow-appen kan du administrere klippezoner, planlægge arbejdstider og overvåge robotternes drift. Det giver en fleksibel løsning, hvor græsslåningen i høj grad kan automatiseres, så du kan bruge tiden på andre opgaver.
Det avancerede navigationssystem EFLS NRTK kombinerer Network RTK, 360° kamera og VIO-teknologi for at sikre præcis positionering – helt uden behov for traditionelle afgrænsningskabler. VisionFence-systemet anvender 360° kamera og ToF-sensorer til at registrere og undgå mere end 200 forskellige typer forhindringer.
Terranox fås i to modeller:
-
CM120M1: Til arealer på op til 12.000 m².
-
CM240M1: Til arealer på op til 24.000 m².
Med en klippebredde på 43 cm, to klippeskiver med i alt 12 knive og automatisk justering af klippehøjden får du en effektiv og ensartet klipning. Robotten har desuden et støjniveau på kun 68 dB(A), hvilket gør den væsentligt mere støjsvag end traditionelle benzindrevne maskiner.














