Beskrivelse
STIHLs nye MS241-serie af motorsave sætter nye standarder i klassen. Her får du en kompakt, manøvredygtig og stærk kædesav i den professionelle topklasse.
MS 241 C-M har STIHLs fuldelektroniske motorstyring, M-Tronic, som regulerer motorens tændingstidspunkt og blanding, så motoren yder optimalt uanset vejr, temperaturforhold osv.. Med M-Tronic er du for altid færdig med at justere på karburatoren. Der er én indstilling til koldstart, og så snart saven er i gang, så klarer M-Tronic resten.
Motoren i MS241 C-M bygger på STIHLs 2-MIX-teknologi, som genanvender en del af udstødningsgassen fra motoren en ekstra gang. Det er med til at give markante besparelser på brændstofforbruget og på savens udledning.
Luftfiltersystemet på MS 241 C-M er af professionel standard og er med til at give saven lang køretid mellem service. MS241 har STIHLs nye HD2-luftfilter, som brugeren selv kan rense og genanvende. HD2 er lavet af polyethylen, og har op til 70 procent finere porer end et traditionelt filter i fiberstof, og den fjerner derfor selv det fineste støv fra indsugningsluften. Filteret er derudover vand- og olieafvisende, og kan skiftes uden værktøj. HD2-filteret hjælpes derudover af Stihls indsugningssystem, som ved hjælp af centrifugalkraft renser luften én gang inden den når luftfilteret. Det sikrer også længere holdbarhed.
Komforten er i højsædet på MS241 C-M, der udover STIHLs antivibrationssystem også kommer med dekompressionsventil og Stihl Elastostart. Det gør motoren lettere at starte.